Igennem den sidste tid, har jeg arbejdet på lidt forskellige ting…
En lækker, vamset, uldtrøje i 3 farver. Den har én enkelt tråd alpaka blaze som er gennemående, for at skabe sammenhæng. Jeg er blevet rigtig glad for den 😊.
Jeg havde en rest af den lyseste farve, så jeg afprøvede et hul mønster – mesh maske – inspiration er hentet hos Popknit, men ellers er denne 3/4 armede freestyleet; Og jeg elsker den 💕!
Jeg finder enormt meget ro i at strikke for tiden, så jeg måtte igang med endnu et projekt. Denne gang, er det i en grå baby merino fra drops. Jeg havde købe en masse forskellige farver af en bekendt, og denne grå skulle helt klart blive til en tee i smock strik. Inspiration til smock blev hentet hos Petitknit. Jeg er løbet tør for garn, før blusen blev færdig, så jeg må på jagt i byens garn butikker efter et nøgle eller 2 mere 😊.
Imens jeg leder efter garn, arbejder jeg også på en gave. En net/taske-ting der skal være færdig her midt i juni, så jeg har en smule travlt med dén 😁 Men alle elementer er hjemme, så nu er det bare én fod foran den anden.
Det sidste projekt jeg har gang i for tiden, er dette tæppe. Det har været et par år under vejs, og er blevet ændret fra zigzag mønster og til mit eget Agathe mønster. Det blev først udviklet til et Baby svøb, så en Nusseklud og nu et meditations tæppe. Jeg glæder mig meget til at se det færdigt, men der er et stykke vej endnu. Jeg er halvvejs, tror jeg. Det skal måle ca 100 x 175 cm.